
Fjer til toppen
Farvede fjer til riset
29 kr.
Temashop · Pyntefjer
Ægte fjer på 11–17 cm i seks farver. Hver fjer har en lille bøjle, så den kan hænges på en gren.
Se fjerene hos Temashop AnnonceFastelavnsris
Fastelavnsriset er en af de ældste skikke i fastelavn og er let at lave sammen med børnene. Her er materialerne, fremgangsmåden og de gode idéer til pynt og brug.
Grene · crepepapir · fjer · 30 minutter
Se materialerneDen korte version

Fjer til toppen
29 kr.
Temashop · Pyntefjer
Ægte fjer på 11–17 cm i seks farver. Hver fjer har en lille bøjle, så den kan hænges på en gren.
Se fjerene hos Temashop Annonce
Crepepapir til bånd
39 kr.
Temashop · Regnbue Creperuller
Lange bånd af crepepapir til sløjfer på riset – eller snoet som guirlander fra hjørne til hjørne.
Se rullerne hos Temashop Annonce
Fjer i fem farver
29 kr.
Temashop · Farverige Fjer
Fjer på 10 cm i fem farver. Kan sættes i hårbånd, på en maske eller i et fastelavnsris.
Se fjerene hos Temashop Annonce
Glitter til de store
39,90 kr.
Partyking · Glitterdraperi
Glitterdraperi, der hænger i døren eller på væggen.
Se draperiet hos Partyking AnnonceEt fastelavnsris er en buket af nøgne grene, som bliver pyntet med farvet papir, bånd og fjer. Den klassiske udgave er lavet af birkeris, men grene fra pil, hassel eller kirsebær kan også bruges. Ordet ris betyder her en gren uden blade, og det er den enkle ramme, som resten af pynten bygger på.
Skikken er gammel og hænger sammen med fastelavnsmorgen. Ifølge traditionen brugte børnene riset til at vække forældrene, og som tak fik de fastelavnsboller. Hvor skikken kommer fra, og hvad den ellers hang sammen med, kan I læse om i guiden til fastelavns historie.
I dag er riset først og fremmest pynt. Det står i en vase i stuen, hænger i døren eller bliver båret med i optoget i børnehaven. Men det er også en af de lettere ting at lave med børn, fordi der ikke er noget, der kan gå helt galt. Et skævt ris med for meget papir ser stadig festligt ud, og det er børnenes eget ris, der er mest værd.
Gå en tur i skoven, i haven eller i parken, og kig efter lange, tynde grene. Birk er klassikeren, fordi grenene er bøjelige og lyse, men andre træer og buske kan sagtens bruges. Vælg grene, der er faldet af træet, eller klip en gren af en busk i din egen have. Skær ikke grene af træer, der ikke er jeres, og tag ikke mere, end I har brug for.
Her er nogle gode råd, når I skal vælge:
Hvis I bor i by og ikke har adgang til grene, kan I købe grene hos en blomsterhandler eller bruge pinde fra en fyldig buket af tørrede grene. Nogle af de små hobbybutikker har også ris i pakker. Ellers kan I lave et ris af pap og tape, og så er det fortsat den samme leg.
Listen er kort. De fleste ting har I derhjemme, og resten kan købes billigt:
Crepepapir er billigt og fås i mange farver, og det er nemt at vikle om en gren. Fjer fås i poser med mange farver, og de giver riset det festlige udtryk. Vil I have det helt enkelt, kan I nøjes med crepepapir og bånd. Vil I have noget ekstra, kan I tilføje glimmer, små klokker eller klistermærker.
Dæk bordet med avispapir, før I går i gang. Crepepapir kan smitte af på hænderne, og limen sætter sig fast overalt. Hvis børnene er små, så sæt dem til at klippe strimler, mens en voksen binder grenene sammen.
Det tager omkring en halv time at lave et ris, og børn fra fire år kan hjælpe med de fleste af trinene.
Læg grenene sammen, så de passer i længden, og bind dem sammen i den ene ende med snor eller elastik. Det er det trin, hvor en voksen skal hjælpe.
Vikl et bånd eller en strimmel crepepapir om bindingen. Så kan I ikke se snoren, og håndtaget bliver mere behageligt at holde i.
Klip crepepapir i strimler på to til tre centimeters bredde. Jo længere strimler, jo flottere bliver de, når de blafrer.
Vikl strimlerne rundt om grenene, eller bind dem fast med en lille knude. Lad enden hænge frit.
Stik fjerene ind mellem grenene, så de sidder fast uden lim, eller brug en dråbe lim i bunden af hver fjer.
Ryst riset forsigtigt, og ret strimlerne, så det ser fyldigt ud.
Ris kan pyntes på mange måder, og det er sjovest, når børnene vælger selv. Her er de mest brugte idéer:
Husk, at pynten skal holde til at blive rystet. Brug tape eller en knude, ikke kun lim, hvis I vil kunne ryste riset uden at miste det hele. Er børnene små, så undgå små dele, der kan sluges, som perler og små klistermærker.
Riset kan bruges på mange måder, afhængigt af hvad I vil. Den enkle måde er at stille det i en høj vase, hvor det pynter hele fastelavnsperioden. Fra de første dage i februar og frem til selve festen er det en fin måde at vise, at fastelavn nærmer sig.
Vil I bruge skikken, kan børnene vække de voksne fastelavnsmorgen. Børnene går ind med riset og ryster det forsigtigt over de voksne, der så skal sige tak med en fastelavnsbolle. Det er en hyggelig leg, og den gør morgenen til en begivenhed. Pas på, at riset kun rystes let, og at ingen får grene i ansigtet.
Riset kan også bruges i optoget. Mange børnehaver går i optog med ris og kostumer, og så har børnene en ting at holde i. Se mere i guiden til fastelavn i børnehaven.
Til festen kan riset stå ved indgangen eller på bordet, hvor børnene får bolle og kakao. Giv hvert barn et lille ris med hjem som en gave i stedet for slik.
I stedet for at lave et stort ris kan I lave mange små. Det kan være en fin lille aktivitet, hvor hvert barn laver sit eget ris, mens de venter på, at alle er kommet. Brug tre til fem grene pr. barn, en strimmel crepepapir og to fjer.
Sådan gør I:
Det tager omkring ti minutter, og børnene har noget i hænderne, mens de venter på tønden. Det er også en god idé at lade børnene tage riset med hjem, så de har noget at vise forældrene. Vil I have flere forslag til, hvad børnene kan lave, så se guiden til kreative aktiviteter til fastelavn.
Et ris består af mange løse dele, og det gælder om at gøre det solidt nok til at holde en hel fastelavnsdag. Det vigtigste er bindingen i bunden. Brug en kraftig snor eller et par stærke elastikker, og vikl dem flere gange rundt om grenene, før I binder en fast knude. Er snoren for tynd, glider grenene fra hinanden, så snart nogen ryster riset.
Tænk også på, hvordan riset skal bruges. Skal det stå i en vase, er det nok at binde grenene løst sammen og lade dem falde fra hinanden i toppen. Skal det bæres i et optog eller bruges til at vække forældrene, så binder I tættere og gør håndtaget lidt tykkere med et stykke stof eller pap. Børn tager hårdt fat, og så skal riset kunne klare det.
Pas på med skarpe ender. Tag de værste torne og grene med splinter af, før børnene får riset i hænderne, og skær grenenes spidser lidt af, hvis de er meget hvasse. Efter en uge i stuen vil grenene være tørret ud og begynde at tabe små stykker, så det er en god idé at have en lille papirskurv eller en ske til at samle op med. Det er nemmere at tage fat i problemet med det samme end at støvsuge flere gange.
Efter fastelavn kan riset blive stående, så længe I vil. Grenene tørrer ud, og papiret falmer langsomt, men riset er stadig pænt i flere uger. Mange familier gemmer det og bruger det igen næste år.
Hvis I vil gemme det, så følg disse råd:
Er riset gået helt i stykker, kan grenene komposteres, og papiret smides ud sammen med restaffaldet. Mere om oprydning efter festen kan I læse i guiden til oprydning og genbrug efter fastelavn. Det vigtigste er, at børnene har haft glæde af det, og at I har lavet noget sammen.
En buket af grene, som er pyntet med crepepapir, bånd og fjer. Skikken er, at børnene bruger det til at vække forældrene fastelavnsmorgen.
Birk er klassikeren, men pil, hassel og andre tynde grene virker også. Tag kun grene, I må tage, og vælg grene, der ikke er knækket.
Omkring en halv time. Børn fra fire år kan hjælpe med at klippe, vikle og stikke fjer i.
Ja. Brug lange pinde af pap eller en stav af træ, og sæt papir og fjer på, så det ligner et ris.
Riset kan holde i mange uger og kan gemmes til næste år. Skift det papir, der er blevet slidt.